Landbrugsuddannelse i udlandet

Landbrugsuddannelse i udlandet

Danmark har nogle af de bedste uddannelser inden for landbrug, og resultatet er dygtige og veluddannede landmænd, der både kan deres landbrugsmæssige fag og kan tænke økonomisk og strategisk.

Mange unge landmænd vælger også at supplere deres danske landbrugsuddannelse med et ophold i udlandet, hvor de videreuddanner sig i praktisk landbrug på en farm. Lande som USA og Australien er populære destinationer for den type studieture, men en hel del vælger også at rejse til Østeuropa, hvor mange danske landmænd har investeret i landbrug.

Det er dyrt at rejse på studietur til et udenlandsk landbrug. Nogle må finansiere via stipendier, andre søge hjælp hos deres forældre, og andre vælger måske at tage et lån, eksempelvis via låneformidleren Qred.com, hvor der kan ydes lån til mange forskellige formål.

En oplevelse for livet

For mange af de unge landmænd bliver en studietur til for eksempel Australien en oplevelse for livet og en ballast, som han eller hun kan trække på i rigtig mange situationer. Selv om der er stor forskel på de kæmpemæssige australske eller amerikanske farme med tusindvis af dyr og et dansk landbrug, der drives helt anderledes intensivt, kommer de unge landmænd hjem med en ny faglighed, som kan inspirere dem.

Det modner også en person på det personlige plan, at man tager afsted på egen hånd og skal klare sig på nye vilkår i et land, hvor man ikke bare lige kan ringe til nogen og bede om et godt råd. Har man klaret sig igennem et år på eksempelvis et australsk landbrug, har man høstet en personlig modenhed og erfaring, som kan være til stor hjælp – også hvis man en dag selv skulle blive arbejdsgiver for unge mennesker på egen gård i Danmark.

Mange af de danske landbrugsskoler har et samarbejde med udenlandske kolleger om udvekslingsophold, sådan at man kan komme afsted som et led i ens danske landbrugsuddannelse. Det er en anbefalelsesværdig vej at gå, hvis man ikke kan overskue at afsætte et eller to år efter endt uddannelse til et selvfinansieret ophold.

De unge danske landmænd har ofte været fascineret af den storhed, der ligger over de store farme i Australien og USA. Men en del vælger også at gå en anden vej. De rejser til andre europæiske lande og bliver dygtige til særlige specialer. Der er således flere danskere, der er blevet fremragende vinmagere i både Italien, Spanien og Frankrig, så vores gode uddannelser inden for de grønne erhverv kan således også bruges inden for andre, højt specialiserede grene af landbruget.

En del vælger også at videreuddanne sig inden for økologisk og biodynamisk landbrug, hvor ikke mindst Tyskland og Østrig er lande, der er i front. Der er således rigtig mange gode muligheder, hvis man som ung, dansk landmand ønsker at videreuddanne sig i udlandet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *